Produktion af el
Som produktionselleveranddør er Energy Nordic en elhandelsvirksomhed, der kan håndtere salget af din elproduktion, hvis du producerer mere el, end du kan selv har brug for i din husstand. Og det er, uanset hvorvidt der er tale om salg af strøm fra solceller, vindmøller eller batterier.
Produktionsaftale forudsætter aktiv el-aftale med forbrug ved Energy Nordic. Læs mere om vores el-produkter i menuen ovenfor.

Hvordan foregår det?
Til forskel fra en traditionel elleverandør, som kun leverer el til dig, hjælper Energy Nordic dig af med din
overskydende elproduktion.
Vi tilbyder håndtering af overskudsproduktion til kunder med anlæg i øjebliksafregningsgruppe 3. I denne gruppe skal produktionen bruges i samme øjeblik, som der sker produktion. Den overskudsproduktion, der ikke forbruges i øjeblikket, som den produceres, kan Energy Nordic som produktionselleverandør sælge tilbage til elmarkedet for dig.
Sådan afregner vi salget af din strøm
Nedenstående er blot et eksempel
Du får en spotpris* på eksempelvis 120,00 øre/kWh
Herfra fratrækkes:
0,375 øre/kWh som er Energinets indfødningstarif
0,75 øre/kWh som er Energinets ekstra indfødningstarif i produktionsoverskudsområder**
0,20 øre/kWh som er Energinets balancetarif
3,000 øre/kWh som er Energy Nordic håndteringsgebyr
De aktuelle tariffer kan findes her: Energinet.dk
*) Spotprisen for el ændrer sig hele tiden og fastsættes ikke af Energy Nordic.
** I produktionsområder med produktionsoverskud, tillægges Energinets ekstra indfødningstarif.
Energy Nordic opkræver yderligere, på vegne af dit netselskab indfødningstarif for elproducenter. Betalingen dækker drift og nettab og varierer mellem landets 40 netselskaber.
Vi gør skiftet nemt
Gennem tiden har staten haft mange forskellige afregningsgrupper, med flere forskellige tilskudsordninger.
Er du i tvivl hvilken gruppe du er i, kan Energy Nordic undersøge det for dig.
Ved du at du er i nettoafregningsgruppe 6, og ønsker Energy Nordic som din produktionselleverandør, skal du kontakte Energistyrelsen og anmode om at skifte til øjebliksafregningsgruppe 3. Når du har modtaget bekræftelse fra Energistyrelsen, kan du tilmelde din overskudsproduktion hos os.
Modtager du også pristillæg for din overskudsproduktion, så skal du besøge borger.dk og fravælge pristillæg.
Når du har modtaget bekræftelse fra Energistyrelsen, kan du tilmelde dig egenproduktion hos os.
Vil du vide mere om overskudsproduktion er du velkommen til at skrive en mail til info@energynordic.dk, så hjælper vi dig videre derfra.
